Knæproblemer {{forumTopicSubject}}
Jeg har de senere år haft problemer med mit venstre knæ. I starten kunne jeg mærke noget genere inde i knæet, men det gjorde ikke ondt og kunne ikke forhindre mig i at spille fodbold og tennis.
Jeg købte derfor først en racercykel og derefter en MTB, men kom aldrig rigtig igang. Det blev kun til sporadiske ture på raceren mens MTB'en aldrig kom i brug. I Jeg prøvede spinning (efterår) og her oplevede jeg for første gang at det gjorde vanvittigt ondt - det var i en øvelse hvor man egentlig bare skulle cykle derudaf i fuld fart. Det føltes som knæ og underbenet blev revet fra hinanden, og jeg havde ondt i flere uger og alt sport bliver sat på standby. I løbet af foråret hiver en kammerat fat i mig og spørger om jeg har mulighed for at hjælpe i en oldboys fodboldkamp. Jeg mærker intet til knæet og begynder fast at spille for dem. Jeg finder herefter cyklen frem men når 5 km ud for så at cykle tilbage igen pga smerter og alt bliver igen sat på standby.
Jeg kom til sidst til en knæspecialist på Mølholm og endte med en kikkertoperation hvor de fjernede en slimhindefold. Det var 10. februar i år. Jeg begyndte igen med tennis i juli og mærker stort set intet til knæet. Jeg forsøger mig derfor med en tur på MTB'en i søndags og selvom jeg havde 3 små styrt, kørte jeg rundt med det største smil på læben, da jeg endelig var kommet afsted. Efter 2 timer, hvor jeg på intet tidspunkt har presset mig selv, kører jeg hjem. Kroppen er træt - ikke mere. Om aftenen begynder smerterne i knæet så igen at komme og det ender med at jeg stort set ikke får sovet pga knæet.
Jeg har nu kontaktet en med speciale i genoptræning og har møde med ham i denne uge. Til mødet skal jeg medbringe rapporten fra Mølholm. Her læser jeg at menisk, korsbånd og ledbånd alle ser fine ud, men kommer i tanke om knæspecialisten fortalte mig at jeg var en smule hjulbenet (har jeg aldrig bemærket!).
Jeg overvejer nu om min smule "hjulbenethed" kan være skyld i at jeg ikke kan cykle.
Har i oplevet noget lignede og har i erfaringer med dette?
Jeg er spændt på at høre om eksperten kommer med brugbare råd og øvelser, eller om konklusionen bliver at DBA bliver 2 annoncer rigere...
jul 2009
Følger: 1 Emner: 10 Svar: 40
Specialisten er uddannet fysioterapeut, hvilket også er årsagen til at jeg kontaktede ham. Jeg håber at han kan komme med forklaringer og ikke mindst øvelser til at rette op på problemet. Jeg håber at du har ret i at det "bare" drejer sig om at styrke muskulaturen omkring knæet.
Det skal lige siges at jeg mener at have fulgt genoptræningen til punkt og prikke og har været opmærksom på at lytte til kroppens signaler. Tennis er på motionsplan hvor pulsen næsten ikke overstiger hvilepulsen og det hele egentlig drejer sig om at få en øl efter kampen
jul 2009
Følger: 1 Emner: 10 Svar: 40
Jeg tænker også om der findes nogle pedaler/klamper som er mere bevægelige og skåner knæet lidt mere.
jan 2012
Følger: 10 Følgere: 9 Cykler: 1 Emner: 99 Svar: 489
maj 2006
Følger: 2 Følgere: 1 Cykler: 7 Emner: 14 Svar: 87
jul 2009
Følger: 1 Emner: 10 Svar: 40
Pedaler og en anden indstilling af klamper har sikkert også en stor betydning. Har læst mig frem til at andre anbefaler at man går med våde fødder på et gulv og så indstiller klampen herefter. Mine klamper til skoene til racer og MTB er indstillet af sælgeren men de er indstillet uden at tage hensyn til ben og fødder.
jan 2012
Følger: 10 Følgere: 9 Cykler: 1 Emner: 99 Svar: 489
jul 2009
Følger: 1 Emner: 10 Svar: 40
Jeg fik nogle træningsøvelser i dag som jeg vil følge. Herefter tror jeg at jeg vil prøve at køre med almindelige pedaler og se om det giver nogle problemer. Hvis ikke må det jo være mine nuværende klamper og pedalerne.
jan 2012
Følger: 10 Følgere: 9 Cykler: 1 Emner: 99 Svar: 489
Knæproblemer