Cykelstel

Et cykelstel (også kaldet rammen) er ikke blot et stel, der holder cyklen sammen. Der er stor forskel på stel afhængig af, hvad du skal bruge cyklen til. Såvel det materiale, stellet er lavet af, som højden og vægten spiller en rolle, når du skal vælge det stel, der passer bedst dig til. Det er meget vigtigt, at du får valgt det helt rigtige stel.

Ved du på forhånd, hvilket stel du skal have, er det jo kun godt. Hvis ikke, kan det i høj grad betale sig at sætte sig godt ind i emnet og spørge en cykelhandler til råds. Ellers kan det ende med unødvendige omkostninger. Når man køber et cykelstel, er der grundlæggende set fem ting, man skal være opmærksom på:

- Stelstørrelse
- Stelhøjde
- Vægt
- Materiale
- Gearsystem

Grunden til, at gearsystemet - ud over stellets størrelse, højde, vægt og materiale - spiller en rolle, er, at forskelligt udstyr som fx gearene skal loddes på stellet, og det stiller fx krav til stellets tykkelse.

Racercykler
Når man skal have en ny cykel, er det afgørende, at størrelsen på stellet er rigtig, således at cyklen er både sikker og komfortabel. Hvis der er tale om en cykel til professionel brug, afhænger størrelsen på stellet grundlæggende set af, om der er tale om en racercykel eller en mountainbike. Hvis du skal måle stelstørrelsen på en racercykel, bruges denne formel til at udregne den rigtige størrelse:

0,66 x skridtlængde = stelstørrelse

Skridtlængden måler du ved at stå oprejst med strakte ben og uden sko. Brug et målebånd, og mål længden fra gulvet og op til skridtet på indersiden af benet. Ligger din skridtlængde mellem to tal, runder du ned til nærmeste antal hele centimeter.

Mountainbikes
Er der tale om en mountainbike, udregnes stelstørrelsen i stedet ved hjælp af denne formel:

(0,66 x skridtlængde) – 8,0 = stelstørrelse

Grunden til, at der i denne formel skal trækkes 8,0 fra den første del af udregningen, er, at det anbefales, at stellet på en mountainbike er ca. 8 cm mindre end stellet til en racercykel. Ved freeride og downhill mountainbikes er det dog lidt anderledes, da stelstørrelsen ved disse typer ofte er en smule mindre, end beregningen viser, fordi cykelrytteren har brug for en større bevægefrihed.

Citybikes
Når du skal udregne størrelsen på din citybike, findes der et detaljeret skema, som viser, hvilken stelstørrelse du har brug for. Dette skema tager også udgangspunkt i skridtlængden. Din cykelhandler kan hjælpe dig med at finde det stel til din citybike, som passer bedst til dig.

BMX cykler
Ved BMX cykler skelner man ikke mellem størrelser på samme måde. Her er det imidlertid ikke stelstørrelsen, der refereres til, men derimod størrelsen på hjulene, og den angives i tommer. Standardstørrelsen på en BMX er 20 tommer, men det er muligt at få en størrelse 24 tommer til større mennesker. En BMX cykel skal nemlig helst være lille for at kunne bruges til at udføre forskellige tricks og for at sikre bevægefriheden. Derimod spiller længden på BMX cyklens stel en rolle: Jo højere man er, desto længere skal stellet være.

Børn og juniorer
Når det kommer til børn, er det mindst lige så vigtigt at vælge den helt rigtige cykelstørrelse. Det skyldes bl.a., at børns motorik ikke er så veludviklet som voksnes, og derfor er det endnu vigtigere, at børn sidder godt og korrekt på cyklen. Samtidig er børn også de sværeste at vælge det rigtige stel til, fordi de vokser. Ligesom ved BMX cykler udregnes cykelstørrelsen til børn med udgangspunkt i hjulstørrelsen. Nedenfor ses en overordnet tabel over cykelstørrelsen for børn i bestemte aldersgrupper:

2,5-4 år = 12 tommer
3,5-6 år = 16 tommer
5-7 år = 18 tommer

I forbindelse med cykler til juniorer, dvs. børn i alderen 6-13 år, udregnes den ideelle cykelstørrelse som i nedenstående tabel. Eftersom der er stor forskel på, hvor store børn er i den alder, er denne tabel kun vejledende:

6-8 år = 20 tommer
8-10 år = 24 tommer
10-13 år = 26 tommer

Stelhøjde
Ligesom størrelsen på stellet afhænger af kropsbygningen (skridtlængden), er det også rytterens højde, som afgør, hvor højt stellet skal være. Dertil findes der helt specifikke skemaer, hvor man kan se, hvor højt stellet skal være på de forskellige cykeltyper, når man har en given højde.

Materiale og vægt
Først og fremmest skal man spørge sig selv, hvad cyklen skal bruges til, og i hvilket terræn man har tænkt sig at bruge cyklen. Bjergkørsel - eller bare kørsel i meget ujævne områder - kræver fx et let cykelstel, medens cykler beregnet til skove og mere flade områder helst skal være tungere. Uanset hvilket stel man vælger, spiller materialet en stor rolle. Stellet skal nemlig på én og samme tid være både stift og elastisk. Grunden til, at stellet helst skal være relativt blødt, er, at stellet skal kunne afhjælpe nogle af de stød, køreren bliver udsat for under kørslen.

De fleste cykelstel er i dag lavet af enten stål, aluminium, titanium, carbon eller magnesium. Et stel af stål er forholdsvist “blødt" og er derfor velegnet til at udligne ujævnheder. Samtidig er det et forholdsvist tungt materiale i forhold til mange andre materialer. Typisk har stel af stål en relativ lang levetid, hvilket bl.a. skyldes, at stål sjældent bliver angrebet af rust.

Aluminiumsstel er ret udbredte. Det skyldes bl.a., at aluminum er et relativt billigt materiale. Dog er levetiden ved aluminiumsstel ikke særlig lang, da materialet ofte kommer til at lide af metaltræthed. Til gengæld er aluminium et relativt let materiale, og aluminiumscykler er derfor velegnede, hvis man gerne vil hurtigt op i fart. Modsat stål er aluminium et hårdt materiale.

Titanium minder om aluminum forstået på den måde, at begge materialer er lette og stive. Dog har et titaniumstel den fordel, at det ikke bliver påvirket af vejret på samme måde som et aluminiumsstel. Derfor er et stel af titanium som regel mere langtidsholdbart end et stel af aluminium.

Mange professionelle ryttere vælger stel lavet af carbon. Begrundelsen er simpel: Et carbon stel er blødt og let, hvilket er en klar fordel for en eliterytter. Stel lavet af carbon kan på mange måder sammenlignes med aluminiumsstel, men har dog den fordel, at det ligesom titanium ikke bliver påvirket af vejrforholdene. Carbon kombinerer således det bedste fra aluminium og titanium. Det skal dog tilføjes, at carbon ikke er noget billigt stel! Pga. stellets “blødhed" kan det relativt let tage skade i forbindelse med et styrt, og det kan blive en dyr affære.

Nogle cykelstel er lavet af en blanding magnesium og carbon. Oftest er det sådan, at selve stellet er lavet af magnesium, medens for- og baggaffel er lavet af carbon. Resultat er en let, men stærk cykel, som ligger godt i svinget.

Vær opmærksom på stelnummer!
I Danmark er det vedtaget ved lov, at alle cykler skal have et stelnummer, som identificerer cyklen. Stelnummeret må ikke beskadiges eller camoufleres. Køber du en brugt cykel, er det derfor vigtigt at tjekke stellet for stelnummeret først. Du kan tjekke, om cyklen evt. skulle være stjålet, ved at kontakte politiet eller gå ind på hjemmesiden Cykeltyv.dk. Stelnummeret finder du ved at kigge under krankboksen ved pedalerne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse cykler, fx de hjemmebyggede fixie, ikke altid har et stelnummer. Kontakt derfor politiet for at få ridset et stelnummer ind i din cykel. Bliver cyklen stjålet, kan du nemlig få vanskeligt ved at bevise, at det rent faktisk er din cykel.

Ud over stelnummeret kan det være en god idé at ridse dit eget CPR-nummer eller et andet kendetegn ind et hemmeligt sted på cyklen. På denne måde har du et ekstra bevis i tilfælde af tyveri.

Pris
Der kan ikke siges noget generelt om prisniveauet på et cykelstel. Det afhænger helt og holdent af mærke, type og materiale etc.