Køb af brugte mountainbikes
Ved hver enkelt mountainbike finder du praktiske informationer om fx mærke, dæk, saddel, bremser, hjul, gear, forgaffel, ekstraudstyr. Derudover har vores brugere kommentere og delt ud af deres gode råd ved hver enkelt mountainbike. Disse råd kan du fx bruge, når du selv står og skal købe en brugt mountainbike.
Hvad skal du være opmærksom på?
Når du køber en brugt mountainbike, er der en række ting, som du med fordel kan være opmærksom på. Først og fremmest er det vigtigt at tjekke, om cyklens stel er i god stand. Det undersøger du lettest ved at tage en prøvetur på cyklen. Afhængig af formålet spiller det fx en rolle, om stellet er tykt, hvor store hjulene og dækkene er, og hvordan styret er skruet sammen. Stellet på de fleste mountainbikes er fx lavet af aluminium, men nogle mountainbikes er også lavet af carbon, titanium eller en blanding af flere af disse materialer. Carbon- og titaniumsstel er imidlertid noget dyrere end aluminiumsstel. Fælles for alle typer af stel er, at de ikke vejer ret meget. Derudover er det vigtigt, at mountainbiken ikke rasler eller larmer, og at styret ikke på nogen måde er sløret.
Hjulene skal sidde lige på cyklen, hvilket du kan tjekke ved hjælp af en hel simpel test, hvor du stiller cyklen op ad et træ. Hjulene skal stå lige. Træd et par meter tilbage med forhjulet længst væk. Når du kigger på cyklen, skal baghjulet dække over forhjulet. På denne måde kan du på en ganske simpel måde tjekke, at hjulene sidder lige på cyklen. Tjek også, om fælgene er slidte. Det er af mindre betydning, om kæden og dækkene er slidte, da de hører ind under kategorien løsdele og derfor let kan udskiftes uden større besvær. Desuden skal disse løsdele på en mountainbike skiftes med jævne mellemrum alligevel pga. slid. Derimod skal du være meget opmærksom på, om cyklen er rusten. Rust er et tegn på, at cyklen ikke er blevet plejet ret godt og bør få alarmklokkerne til at ringe.
Mærker af mountainbikes
Der findes forskellige mærker af mountainbikes. Fx findes der følgende mærker på markedet:
• Cube
• Canyon
• Scott
• Giant
• Merida
• Nishiki
• Downhill
• Ghost.
Hvilken mountainbike, du skal vælge, afhænger helt og holdent af, hvad du skal bruge cyklen til, og hvor intensivt du har planer om at bruge den.
Køb og salg
På CykelGalleri finder du endvidere aktuelle tilbud på forskellige nye mountainbikes. Derudover kan du købe forskelligt udstyr og tilbehør til din mountainbike såsom fx cykeltasker, cykelhjelme, forskellige former for cykelbeklædning (fx cykelundertøj, trøjer, bukser og handsker) samt beskyttelsesudstyr.
Tips og tricks
-
Thansen el mtb
Hej Har kigget på sådan el mtb fra thansen, er det en god nok cykel, måske nogen der har erfaring med netop denne model? :) https://www.thansen.dk/cykel/cykler/elcykler/el-cykel-mountainbike-e... -
Gl norsk mountainbike med sjæl - værd at reparere?
Jeg har købt denne gamle norske mountainbike til min datter, da hun manglede en lettere cykel til en cykeltur. Efter at have kørt på den, er det endeligt lykkedes mig at overtale hende til at udvendi... -
Ebike Mountainbike
Hej derude, Nogen der har erfaring med Bikester?, kan læse deres kundeservice ikke skulle være den bedste. Men hvad med hensyn til deres produkter? Kan se de har tilbud på en Ebike jeg overvejer. ... -
T-Hansen Mountainbike, til let brug.
Hej CG. Da jeg gerne vil en tur i skoven engang imellem på cykel, er jeg på udkig efter en MTB, den skal ikke bruges til andet end grusstier, og hvad man nu ellers lige støder på. :) Jeg har s... -
Genstridigt krankleje
Jeg har et projekt, hvor kranklejet sidder urokkeligt fast! Indtil videre har jeg prøvet min luftslagnøgle, som på papiret har et løsnemoment på over 1000 nm. Jeg har også prøvet med lang vægtstangsa... -
Stand clear
Efter mange år væk fra cykling, er jeg tilbage for fuld damp, fik for nogen år siden efterhånden, stjålet min mountainbike og kom aldrig tilbage til cykling efter der, skiftede arbejde og skulle have...