{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.874 visninger | Oprettet:

Total nybegynder søger hjælp {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen og på forhånd tak for hjælpen.

Som også skrevet i emnefeltet, så er jeg nybegynder med stort N, både her på sitet, men også som mountainbiker generelt.
Jeg har brug for lidt hjælp til at vælge/finde en mountainbike som er pengene værd. Cyklen må helst ikke overskride et prisleje omkring de 3 - 4k. Vil ikke ret gerne ofre mere, da jeg som sagt er nybegynder, og først vil se om det faktisk er noget for mig, inden jeg lægger for mange penge i det.
Jeg har set lidt rundt på nettet og læst mig frem til nogle af de gode/bedre mærker som Cube, Trek, Specialized osv., men aner der udover ikke en fis om udstyr.
Så hvis nogen har nogle gode ideer, måske endda kendskab/link til en bike som kunne være noget for mig, så vil jeg være meget taknemmelig. Vil så nødigt blive snydt pga. uvidenhed fra min side.
Jeg bor i Aalborg med god mulighed for skovkørsel, hvis det ellers betyder noget for hvilken cykel jeg skal vælge?

Igen, på forhånd tak for inputs/hjælpen.

Hilsen

Flemming


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Total nybegynder søger hjælp
  • #1   3. jan 2014 For 3000-4000 kr.er det brugt du får. Nyt som er ok koster 7000-10000kr, men det er min mening.

  • #2   3. jan 2014 Som udgangspunkt for du ikke meget for 3-4.000kr. Det er brugt og der er forskel på brugt og nyt, uden tvivl.

    Du lyder lidt som mig for ca 6 mdr siden. Startede med 4500 for en brugt CUBE, som jeg hurtigt solgte og har nu en hardtail (kun forgaffelfjedrer) og en carbon fullsuspension. Det er hamrende vanedannende, så start du heller med et lidt større budget, for at få lidt mere føling med cyklen og udstyret.

    Når det så er sagt er der ligeså mange meninger som personer. Start med en hardtail, mærket er ligegyldigt i starten, shimano Deore gruppe og 3 klinger foran. Alt kan opgraderes siden hen. Dæk og fælge skal du ikke tænke så meget på pt.
    Det er dog vigtig den passer.


  • GardenGirl
    GardenGirl Tilmeldt:
    sep 2013

    Følger: 3 Emner: 6 Svar: 101
    #3   3. jan 2014 Jeg købte en lidt ombygget Trek 8500 til 10K - det er det bedste jeg har gjort for mig selv.. en dårligere ville jeg have mistet interessen ved.. Så gå ikke ned på udstyret.. hellere en god brugt - end en ny "dårlig".. (var ude i Grenå efterfølgende. .og havde jeg ikke købt - så var der nogle rigtig fede tilbud, som også matchede mine krav.)

  • #4   3. jan 2014 Find ud af hvad du forventer af cyklen.

    3-4k er ikke meget. Måske en ok brugt. Men det kræver at du kender en der kan handle for dig. Og det er i øvrigt et super utaknemligt job.

    Mit råd er at skrabe ca. 10k sammen og så vende tilbage. Og med hjelm og tøj ryger der hurtigt 1-2k oven i.


  • #5   3. jan 2014 Kan godt følge din holdning med et begrenset budget, det er en god ide, men for 4.000 skal du undgå de dyre (kendte mærker), du betaler for meget for navnet.

    En mulighed er et mærke som RAAM, min lokale haj føre dette mærke som et billigt alternativ til Trek, og det er en udemærket cykel til prisen og god at prøve sig med i starten, men der findes mange andre.

    Problemet med de billige cykler (her er der ikke tale om mærke men udelukkende pris) er primært vægten som oftest er noget høj (14 kg + hvilket gør en stor mærkbar forskel, når det så er sagt, så skal du smide ret mange penge for at vægten kommer ned i nærheden af de 10 kg, som er lidt en magisk grænse i MTB)

    Om du kører med en af de dyre geargrupper eller de billegere, tror jeg ikke du som begynder kan mærke forskel på, her er det blot vigtigt at den skifter når du vil have det.

    Et helt andet spørgsmål er om man skal have 26" eller 29", dette er også en vigtig faktor.

    Det vil være en god ide at køre med nogen der er lidt mere erfarne, som kan vise dig lidt rundt på de sjove steder, og også udvælge steder der passer til dit niveau, og samtidig give dig gode råd om kørerteknik, det giver en langt bedre oplevelse, så prøv at alliere dig med den lokale klub, de fleste klubber har ikke noget imod at man kører med et par gange inden man melder sig ind:)

    Et alternativ vil være at leje cykel i starten, det fleste steder koster det i omegnen af 250 kr. for en 3-4 timer, og du kan leje cykel mange gange for 4000 kr. og i løbet af de 16-18 ture skal du nok finde ud af om det er noget for dig, og så kan man jo købe den første med et lidt andet budget - fordelen her er også at man kan prøve sig frem med 26" vs. 29".

    Det blev lidt længere en først tiltænkt men der er mange ting at tage højde for, men uanset hvad du gør så held og lykke med det - du er på vej ind i en fed(men også dyr sport (hvis du bliver bidt af grejet smiley )


  • #6   3. jan 2014 Ja, beklager, jeg fik ikke skrevet at det var brugt jeg var på udkig efter.

    Men mange tak for de mange inputs smiley


  • #7   3. jan 2014 Mangler du en mtb så har jeg en cube acid 29er til 5000 ?
    Kun 1,5 år gammel.


  • #9   4. jan 2014 Hvis den passer, så kunne sådan en her http://www.dba.dk/radon-zr-race-60-hardtail/id-1005255927/ være et godt bud (og såfremt alle sliddele er OK).

    Slør i krankboksen kan blot være slidte lejer (men det skal undersøges, naturligvis)

    Den Cube Acid er også et godt bud - den er faktisk på bud hos Bike Discount lige nu http://www.bike-discount.de/shop/k1275/a80134/cube-acid-29-black-n-white.html -


  • #11   4. jan 2014 Du kan leje MTB hos Fusion Sport i Skalborg samt hos Aalborg MTB udlejning i Poulstrup (svjh). Så kan du komme ud og prøve for små penge. Hos Fusion koster det 150 kroner pr døgn og 300 for en weekend.

    Du er velkommen til at køre med en tur rundt i Hvorup.

    Fusion og Vestbyens cykelhandlen virker seriøse


  • #12   5. jan 2014 Har fundet en spritny Cube Attension, men er lidt i tvivl om stelstørrelsen, og kan ikke rigtig greje de udregnere man kan finde rundt omkring. Et stel af størrelsen 55,9cm, hvilken højde passer den til? Jeg er selv omkring 177 cm høj.
    Skal siges af cyklen er fundet hos en forhandler på nettet, så kan af gode grunde ikke prøve den.


  • #13   5. jan 2014 Prøv at besøge et par lokale forhandlere, der er alt for mange fejlkøb.

  • #15   6. jan 2014 Det er 22 tommer - det er alt for stort. Til cykelhandleren og prøve - de har sikkert nogle "gamle" modeller på bud.

    Jeg er selv 178 og kører på en 18"


  • #16   6. jan 2014 Ja ikke større end 18", Jeg kan godt følge dig i ikke at ville ofre en masse på noget du ikke er sikker på, omvendt vil jeg næsten garantere dig en dårlig oplevelse, hvis du skulle være uheldig og købe noget skidt, og det er der meget af i den prisklasse... Jeg ville nok besøge en af de større forhandlere, forklare dem sagen og se hvad de har at tilbyde..

  • #17   6. jan 2014 @Ole H, #15 Det var også det jeg tænkte, tak for det =) Og kan da godt være at jeg skulle prøve at leje en i en weekend og så se hvordan det går =)

    @DaveB. Jeg er godt med på at der er en hvis risici ved at købe på nettet, men nu har jeg et loft jeg vil bruge, og det har ikke noget at gøre med at jeg ikke har penge til noget bedre. Jeg vil bare ikke smide 10k+ i noget jeg ikke aner om jeg vil.

    Igen, tak for de mange inputs, jeg bliver klogere hver dag =)


Kommentér på:
Total nybegynder søger hjælp

Annonce