Hvad helved er meningen!? {{forumTopicSubject}}

Nu flyder galden over, så undskyld på forhånd.

Hvad helved er det for et samfund vi lever i når cykeltyveri er blevet fuldstændigt accepteret af myndighederne, og enhver form for konsekvens for forbryderen ikke eksisterer? Den eneste måde du risikerer en straf, er hvis du er dum nok til at køre rundt i en varevogn på stjålne plader, fyldt med stjålne cykler. Hører man overhovedet om andre cykeltyve der bliver knaldet?

Og ikke nok med at man står med frustrationen over at skulle finde en anden måde at komme ud eller hjem på, men det kan virke uoverskueligt at skulle igennem hele trommen igen, men anmeldelse til politiet og forklaringen overfor forsikringsselskabet så man kan få lidt penge ind igen, for så endelig at kunne komme ud og købe en ny cykel, efter den obligatoriske ventetid på pengene.
Man sidde også samtidigt med en følelse af at man selv bliver gjort til skurken! "Du må passe bedre på dine ting" ringer i det fjerne, og frygten for at endnu et forsikringsselskab er blevet træt af at udbetale penge og smider mig på porten, er allestedsnærværende. Så stiger premien og man har en fornemmelse for at man står i en eller anden lille sort bog forsikringsselskaberne deler i mellem sig. "Ham der! Ham skal i passe på. Han for "stjålet" cykler konstant"

Mig og kæresten imellem har vi fået stjålet 9 cykler over de sidste 5 år. Alle var med godkendte låse, samt en kraftig kædelås hvor de var låst forsvarligt fast til et eller andet da de blev nuppet. Den ene var endda optaget på video, men politiet gad ikke engang have den så dem der tog cyklen måske kunne identificeres...

Men hvordan kan det overhovedet være så ligegyldigt?
Det kan godt være politiet ikke har mange ressourcer til at opklare cykeltyverier, men man skulle tro at en udbetaling fra forsikringsselskaberne på omkring 130.000.000,- ville være et incitament for at i det mindste at FORSØGE at gøre noget ved det her.
Jeg tror ikke særligt mange af de millioner skulle bruges på udvikling for at få en nem måde at spore en cykel på. Hvordan kan det ikke være noget man vil bruge energi på?

Lige nu sidder jeg bare med en koloenorm frustration fordi min kæreste er gået grædende i seng fordi hun nu endnu en gang skal hele lortet igen, velvidende om at de 750,- kroner vi brugte på dæk og cykelcomputer i sidste uge, er røget lige ned i lokummet. Jeg sidder og har brug for at råbe og ruske og larme og gøre ved, men hvad kan man? Jeg kan ikke gøre noget for at beskytte min elskede mod dette overgreb. Der er INTET at stille på andet end at acceptere det bare er virkeligheden.
Hun gider ikke mere. Nu vil hun have en dårlig cykel. Hun vil have en billig og grim cykel hun ikke kan lide at cykle på, som er hamrende tung at slæbe over Randersvej i Århus, som må nøjes med middelmådige bremser, bare for at hun kan have den for sig selv. Forhåbentligt. Forsikringsselskabet skal nok betale deres del, men så skal vi lige over de 2-3 uger for vi kan føle os nogenlunde sikre på at vi ikke er blevet opsagt igen.

Jeg har bare sådan en lyst til hævn! Men det eneste jeg reelt føler jeg kan gøre er at selv gå ud og stjæle en cykel og så håbe jeg stjæler en cykel ejet af en cykeltyv...

Føj for helved hvor er jeg gal.